Sjøvollen

Fjernet fornminnefelt med to nausttufter/båtstøer og 8 gravrøyser: Sigurd S. Mordal fortalte at i hans ungdom var den Ø-ligse av to nausttufter synlig som ei 1 m djup, avlang grop. V for denne lå ei mindre tuft (stø). Vollen var på den tid ikke dyrket. Nå er ingen av tuftene synlige. Tuftene skal være fotografert av en mann fra museet (Petersen?). Tidligere lensmann i Fræna fortalte at i dette området lå det før iallfall 8 røyser. Det kan ha vært omkring 1930. Fjernet ved dyrking. Ingen funn. Bendixen omtaler i Aarbøger for Foreningen til norske fortidsminnesmerkers bevarelse 1877: "Paa Thornes i Frænen ligger rester af mindst et, allerede nævnt av Høiem. Det ser næsten ud, som der er to, et ældre noget længere oppe, og et senere anlagt nedenfor dette og stødende umiddelbart op dertil. Det førse er begrændset paa vestre side af en lang banke, og paa østre af en rund gravhaug, det andet paa begge sider af banker, hvoraf den ene er en forsættelse af øvre banke, og den anden ligger i linje med haugens diameter. Rummet mellem disse er dog atter paa midten delt ved en lavere og smalere banke. Længden af det hele er omtrent 31 m., bredden mellem øvre banke og haugen 6,20 m., mellem de yderse banker nedenfor mellem 8 og 9 m. Enden af nedre banke ligger ogsaa her 15,50 m. fra sømælen". I Ab. 1878 skriver han videre: "Paa Thornes ved nordlige side af fjorden ligger tæt ved stranden og nøstene en række av 6 hauger, ovenfor rækken en syvende, der støder til et stort skibsstade, og saa atter ovenfor denne endnu I. De er opkastet af sten og jord sammen, og er mellem 9 m og 13 m i tverrsnit. Skibsstadet er omtalt i Iste afsnit (aarb. 1877, s. 238-239). Den brolagte vei, som Høyem nævner, er et noget eiendommeligt arbeide, den gaar i lige linje fra husene ned til nøstene og bestaar af meget stor stene i en ujævn brolægning, ved dens øverse ende ligger en svær blokk. Engen, som ligger mellem husene og stranden, har aabenbart før været meget vandsyg. Høyem vil i dette arbeide se et bevis for, at der engang har boet mægtige folk paa gaarden, og vist er det, at man vanskelig paa disse kanter skal finde et saadant arbeide. Den før omtalte vei paa Smaage synes at have været mindre betydelig. Lidt ovenfor den vestligste af haugerne er der en besynderlig stensætning (omtalt i Iste afsnit, aarsb. 1877, s. 230): 8 lav, men svære stene danner en kreds, som er c. 31 m. i tversnit; i midten ligger en stor blok. Kredsens dimensioner er paafaldende store. Efter et urimeligt sagn, der for øvrigt nærmest viser sig som en uheldig forklaring, skal stedet have været udlagt til kirkegaard for Frænen. Kirken selv ble paabegyndt, men om natten revet alt, hvad der var bygget om dagen, ned, og tilslut kastede man to stokker i søen. De drev oppaa Vaagø, og saa ble kirken sat der. Lignende sagn er almindelige det hele land over, og fortælles paa flere steder i disse egne. I en ager ovenfor haugerne er fundet en stor spiralring af guld (aarsb. 1877, s. 186)".

Teksten er hentet fra Riksantikvarens register Askeladden og gjengitt ordrett under NLOD 1.0. Storie har ikke endret den.